Brørup ude

Tican gennemfører en større opgradering af slagteriet i Brørup

Ticans slagteri i Brørup er i forvejen en meget strømlinet og effektiv fabrik med bl.a. den højeste slagtehastighed på danske slagterier, men der er behov for en opdatering.

Ud over dette imødeser Tican fortsat høje leverancer af slagtesvin fra selskabets leverandører, hvor flere af dem har planer om udvidelse af deres produktion i slutningen af 2021 og gennem 2022, hvorfor der er behov for at kunne håndtere disse øgede tilførsler.

Der er tale om en gennemgribende række af investeringer – bl.a.:

  • Udvidelse af modtagestalden
  • Udskiftning af robotter på slagtelinjen
  • Udvidelse af frysetunnel og udligningskølerum
  • Ændringer i opskæringen
  • Udvidelse og automatisering af pakning og palletering af produkter
  • Etablering af indfrysningsanlæg tilsvarende det anlæg der er bygget ved slagteriet i Thisted

Projekterne iværksættes straks når de fornødne tilladelser er givet og forventes gennemført i løbet af 2021.

Disse ændringer betyder bl.a. at der vil blive indsat et aftenhold til både slagtning, opskæring og som hidtil til pakning. Bemandingsmæssigt forventes der et uændret antal ansatte på slagteriet, måske med en lille stigning afhængig af det endelige produktmiks.

Basisnotering uge 18
Svin 12,40 kr./kg | Søer 9,10 kr./kg